Taxinævnet har på opfordring fra taxibranchen udarbejdet en liste over forhold, du skal være opmærksom på, hvis du kører til Sverige. Taxinævnet er ikke ansvarlig for reglerne i Sverige, og listen er derfor ikke fuldstændig, ligesom den vil være under løbende udarbejdelse.

Det er dit eget ansvar at sætte dig ind i de svenske regler, hvis du vælger at køre ture til Sverige. Du har ikke kørepligt til ture uden for Danmarks grænser. Du må derfor gerne afvise ture til Sverige.

Hvis du bliver opmærksom på taxirelevante regler, der er anderledes i Sverige end i Danmark, er du velkommen til at tippe os på taxi@frederiksberg.dk, således at listen kan blive opdateret til gavn for andre.