Fornyelse af førerkort til limousine

Den nye Taxilovgivning forventes at træde i  kraft den 1. januar 2018. Her kan du læse, hvad den kommer til at betyde for dig – Ny Taxilov pr. 1. januar 2018

Hvis dit kørekort er udløbet (erhvervsdelen udløbet)

Hvis dit erhvervskørekort er udløbet, skal du forny det før, du henvender dig til Taxinævnet.

Du kan forny dit erhvervskørekort 3 måneder før, det udløber hos Borgerservice. Læs mere her.

Fornyelse af dit førerkort i Taxinævnet

Når du skal forny dit førerkort, skal du medbringe:

  • Dit gamle førerkort
  • Et gyldigt erhvervskørekort med erhvervskode 400 el. 450
  • Privat straffeattest (max. 14 dage gammel) Straffeattesten skal printes ud.

Hvis dit førerkort har overskredet udløbsdatoen, skal du være opmærksom på, at du skal på et nyt taxikvalifikationskursus  hos Trafikstyrelsens, hvis kurset er mere end 10 år gammelt. Kvalifikationskurset giver adgang til limousine-, taxi- og sygetransportkørsel. Se mere her.

Det kan derfor være en god idé at forny dit førerkort før det udløber.

Du har mulighed for at betale kontant, Dankort eller med MobilePay. Priser for ansøgning og førerkort kan du finde her.

Det nye billede til førerkortet vil blive taget i Taxinævnets ekspeditionen. Du skal derfor ikke medbringe et foto.

Dit nye førerkort får altid samme udløbsdato som dit erhvervskørekort. Du skal derfor være opmærksom på, at hvis du henvender dig i Taxinævnet med et midlertidigt kort, får dit nye førerkort samme udløbsdato som dit midlertidigt kørekort.

Du skal efterfølgende henvende dig i Taxinævnet, når du har fået dit endelige kørekort for at få udstedt dit nye førerkort.

Du kan forny dit erhvervskørekort 3 måneder før det udløber. Det er derfor en god idé, at du er ude i god tid med fornyelse af dit erhvervskørekort, og dermed sparer betaling for et midlertidigt førerkort.

Straffeattest

En privat straffeattest får du hos politiet. Læs mere her.

Ikke ren straffeattest

Hvis din straffeattest ikke er ren. Læs mere her.

Staffeattest fra udlandet

Hvis du indenfor de sidste 5 år bor eller har boet i et andet land end Danmark, skal du også medbringe straffeattest fra det pågældende land. Straffeattesten må max. være 3 måneder gammel. Du skal være opmærksom på, at der kan være lang sagsbehandlingstid på straffeattester fra udlandet.

Straffeattest fra Sverige

Hvis du bor eller har boet i Sverige indenfor de sidste 5 år, skal du – i en lukket kuvert – medbringe en attest fra Kriminalpolitiet i Sverige. Du finder blanketten her.