Bortkomst af førerkort

Hvis du har mistet dit førerkort, skal du henvende dig i Taxinævnets ekspedition. Du skal udfylde en Tro-og-love-erklæring om, at du har mistet dit førerkort.

Når du skal have dit nye førerkort, skal du medbringe:

  • Et gyldigt erhvervskørekort med erhvervskode 400 el. 450
  • Privat straffeattest (max. 14 dage gammel) Straffeattesten skal printes ud.

Obs. Hvis dit førerkort har overskredet udløbsdatoen, skal du være opmærksom på, at du skal på et nyt taxikvalifikationskursus  hos Trafikstyrelsens eller BAB-kursus (alt efter hvilket erhverv du køre), hvis kurset er mere end 10 år gammelt.

Dit nye førerkort får altid den samme udløbsdato som dit erhvervskørekort.

Du har mulighed for at betale kontant, Dankort eller Mobile Pay. Se prisen for førerkortet her.

Straffeattest

En privat straffeattest får du hos politiet. Læs mere her.

Ikke ren straffeattest

Hvis din straffeattest ikke er ren. Læs mere her.

Straffeattest fra udlandet

Hvis du indenfor de sidste 5 år bor eller har boet i et andet land end Danmark, skal du også medbringe straffeattest fra det pågældende land. Straffeattesten må max. være 3 måneder gammel.

Straffeattest fra Sverige

Hvis du bor eller har boet i Sverige indenfor de sidste 5 år, skal du – i en lukket kuvert – medbringe en attest fra Kriminalpolitiet i Sverige. Du finder blanketten her.